Med denne VVVV-blog går Termansen i luften med endnu en aktivitet, hvor musik og fællesskaber er det væsentlige. På bloggen her vil vi give alle, der deltager i vores VVVV-aftener, mulighed for at kommunikere med hinanden om aftenens oplevelser og playlister. Herudover er bloggen selvfølgelig åben for alle andre, der interesserer sig for at dele og udvikle viden om musik. For ‘sådan nogen som os’, der elsker og bruger musik, elsker også at høre ny musik, lære om og udforske ny musik, vi ikke selv kender til.
Vi håber derfor, at I vil være med til at bruge denne blog aktivt.
Vi vil også her informere om andre aktiviteter på Termansens, som fx, at der den 27 oktober i år er Årets Musikquiz, og at der den 22 november også i år er Værkaften, hvor vi går i dybden med Beatles LP’en ‘With The Beatles’, der på denne dato har 60-års fødselsdag.
Endelig vil I også her kunne læse om datoer og temaer for de kommende arrangementer i VVVV-netværket.
Vi starter jo så på en ny sæson til efteråret. Skriv gerne her, hvis I har ideer til temaer for vores kommende VVVV-aftener, eller hvis I har andre kommentarer.
Blues! især den guitarbaserede har jeg haft megen fornøjelse af. Det være sig den rene: en mand(kvinde) en guitar, uden det store orkester.
Blues spillet med elektrisk forstærkede instrumenter har i særdeleshed været en fornøjelse. Eks. Delta Blues/Cross band – Rory Gallagher – nåh ja Jimi Hendrix ikke at forglemme – Muddy Waters (har leveret musik til mange kunstnere) – John Lee Hooker/ Canned Heat (min intro til blues) her er rigeligt til en aften med blues.
Var det noget med en aften med blues, som rockfolket elsker det.
MVH
Herman
Tak for indlægget; det første i vores VVVV blog.
Blues, ja det er vel for mange indgangen til musikkens verden. Den nerve og det attack, der ofte driver denne genre, er speciel og energigivende. Kedeligt er det jo absolut heller ikke, at teksterne i mange klassiske blues numre er ret så underholdende, i og med de anvender slet skjulte og ofte humoristiske metaforer for fx sex og oprør.
Jo, blues, den klassiske guitardrevne og den moderne sofistikerede og mere bredt funderet musikalsk, ville fint kunne være et tema for en VVVV aften; det er hermed noteret.
Christian Quvang
Fin, fin hjemmeside. Super med spillelisterne. Og ja, jeg kunne godt støtte en aften med blues som tema.
Venlig hilsen
Carsten
Tak for mange spændende vinylaftner og tak for en fornem side (og playlister!).
Jeg synes også, at en aften om blues i alle afskygninger kunne være spændende.
Tak for spændende vinylaftner (og de meget fine playlister!).
Fornem ny side .
Jeg er enig i, at det kunne være spændende med en vinylaften om blues i alle afskygninger.
Jeg synes også, at det kunne være spændende med en aften om “plagiater, coverversioner og fantastiske fortolkninger”
Tak for kommentarer og endnu en super ide til et tema for en VVVV aften.
I har nok set vores ‘Sommer sang’ top ti. Jeg kom i tanke om, at en alternativ liste minimum burde omfatte flg. i nævnte rækkefølge: 1)C.V Jørgensen med ‘Bellevue’, 2)Seals & Croft med ‘Summer Breeze’, 3)Sly & The Family Stone med ‘Hot Fun in the Summertime’, 4) Kinks med ‘Sunny Afternoon’ og C.V. Jørgensen med ‘Indian Summer’ og …. . Ja, dette var titler fra ‘gamle dage’, men check lige sommer sangene fra de sidste fem år også!
God sommer og håber vi ses på den anden side af denne, igen igen sommer(!), der er beskrevet i sangen ‘Du Danske sommer jeg elsker dig’.
Ja til ‘Sunny Afternoon’ !
Og til Katrina & The Waves ‘Walking On Sunshine’, Miss B. Haven ‘Til Sommer’… ‘I nat blir det sommer’
Og Bob Marley …
Kære alle VVVV’ere
Så er sommeren forbi og en ny sæson i VVVV mv. regi starter. Se her for kommende events. Noter dem i din kalender og nævn VVVV aktiviteterne i dit netværk. Følg også med i pressen og kig efter plakater m.v. om nedenstående events.
13/9 Onsdag VVVV aften; Tema: Blues
Blues har været og er stadig startstedet for manges musik interesse. Men blues er også en genre med mange udtryksformer og undergenrer; fra solister til bands – fra hardcore 12 takter blues til hård be-bop, sofistikeret jazz, soul, r & b, RAP, Reggae, Punk og Rock. Ingen navne nævnt ingen glemt – der er oceaner af kunstnere og bands, der er ‘The Blues’ eller prøver på at være det. Blues er jo oprindelig opstået i afroamerikansk kultur, men spilles i dag af alle over hele verden.
Men der har i mange år været diskussion om det, som Bonzo Dog Doo-Dah Band ironiserede over i 1968 med nummeret ‘Can Blue Men Sing The Whites?’ i 1968. Se dette link: https://www.google.dk/search?q=can+blue+men+sing+the+whites&sxsrf=AB5stBhHVOuus6RzAYSAXsP6pjdqfK5dpw%3A1691010489469&source=hp&ei=ucXKZOyyGquSxc8PhqqFgAw&iflsig=AD69kcEAAAAAZMrTyb7NRXpJaubPSm1Xg-z_3DKWUprt&ved=0ahUKEwis86L88L6AAxUrSfEDHQZVAcAQ4dUDCAk&uact=5&oq=can+blue+men+sing+the+whites&gs_lp=Egdnd3Mtd2l6IhxjYW4gYmx1ZSBtZW4gc2luZyB0aGUgd2hpdGVzSOhLUMIDWMJHcAF4AJABAJgB_QGgAbkVqgEGMjAuNi4yuAEDyAEA-AEBqAIKwgINEC4YxwEYrwEY6gIYJ8ICBxAjGOoCGCfCAgwQIxiKBRgTGIAEGCfCAg0QLhiKBRjHARivARgnwgIHECMYigUYJ8ICBRAAGIAEwgILEC4YgAQYxwEY0QPCAgUQLhiABMICCBAuGIAEGNQCwgIIEAAYgAQYywHCAg4QLhiABBjHARivARjLAcICCBAuGIAEGMsBwgIQEC4YgAQYxwEYrwEYChjLAcICEBAuGK8BGMcBGIAEGAoYywHCAgYQABgWGB7CAggQABgWGB4YDw&sclient=gws-wiz#fpstate=ive&vld=cid:7663b65b,vid:v_iPAUplrdI
Uanset hvad så ses vi til en aften med The Blues i dens mange afskygninger – det bliver spændende!
25/10 VVVV aften; Tema: Live – den koncert ville jeg gerne have været til – eller jeg var der faktisk!
Live plader er en omdiskuteret type udgivelse. For, kan en live udgivelse gengive oplevelsen af at have været til stede? Er der reelt tale om en liveoptagelse, eller er der efterfølgende redigeret i denne? Historisk har det ofte været pladeselskabers politik, at live udgivelser udkom, fordi en kontrakt skulle opfyldes eller en kunstner trådte vande. Uanset årsager til udgivelsen og graden af redigering er vi mange, der har nydt mange kunstneres live plader indenfor mange genrer. Ingen nævnt og ingen glemt. Medbring til denne aften en live plade, du synes andre skal høre om og fra. Lad os dele oplevelsen, måske drømme, at vi selv var dér.
For inspiration til denne aften kan det anbefales at tjekke Podcasten ‘Rockhistorier’ med Klaus Lynggaard og Henrik Queeitsch om ‘Verdens bedste livealbums, der blev udgivet den 7/7 2023.
22/11 Onsdag; Værkaften – ‘With The Beatles’ – 60 års jubilæumsdag for udgivelsen af denne LP
Vær med til at fejre en banebrydende LP – der i dag står som et hovedværk i Rock og Pop musikken og i dag er indlejret i kultur og bevidsthed ikke kun for musikken, coveret osv. Men for hele den forandring og optimisme Beatles bragte med sig i disse tidlige Beatlemania tider verden over.
På en værkaften spilles hele LP’en nummer for nummer. Her 11 af slagsen, og vi deler sammen viden og fortællinger om oplevelsen af dette værk, der var stærkt medvirkende til forandringer ikke kun i musikken, men også for mennesker og samfund verden over.
Udover numrene fra pladen vil der også kunne spilles alternative takes, andre numre med relation til With the Beatles – fx de originalversioner Beatles selv fortolkede, de Beatles kopi numre og andre udgivelser der siden 1963 står på skuldrene af Beatles. Her er det jer publikum på Termansen, der bidrager, ligesom I bidrager med historier, spørgsmål og svar, antagelser, gode gamle popblade, memorablia mv. Lad os opleve og glædes sammen om den unikke musik og banebrydende udgivelse. SÅ medbring relevant VINYL eller CD.
1/12 Musikquiz; Vi har igen fået Lars-Erik og Lars til at sammensætte en musikquiz. Glæd jer til at teste jeres viden og oplve kendt og ny musik. Mere herom senere i pressen.