Kjeld Lauritsen spiller på det store Hammondorgel med roterende lesliehøjttaler og fodpedaler. Han er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer. Kjeld Lauritsen havde i mange år bandet ”The Organizers” sammen med den amerikanske saxofonist Bob Rockwell.
Guitaristen Per Gade har i mange år været ankermand i de mange Hammond projekter fra Kjeld Lauritsens hånd. Per er en af de mest efterspurgte danske guitarister og er bl.a. med i Radioens Big Band. Han dækker et bredt spektrum fra swingmusik til blues og moderne jazz. Som solist er han særdeles markant, men samtidig er han en smagfuld akkompagnatør, der altid får det bedste ud af sine medspillere.
Trommeslageren Espen Laub von Lillienskjold er garant for at musikken swinger – også i pianissimo. Har spillet i en årrække med bl.a. Lillian Boutté, Klüvers Big Band, Matthew Herbert Big Band og Willy Egmose Trio.
Trioen gæster Termansens og vi glæder os uhyrligt!