Frederik Hertz – Folkemødet i Ribe

Frederik Hertz byder både op til dans og tager os med hjem, når han fyrer op for sin funk pop, der udover at være dansabel er både hjertevarm og følsom. Esbjerg-drengen har én fod solidt plantet i tiden med Michael Jackson, Prince, soul, disko og funk og den anden fod i samtidens pop-universer.
Udover den dansable pop rummer kataloget også sårbare ballader med plads til en tænkepause, mens tvivlen og håbet for alvor bliver foldet ud af Hertz’ vokal. I skoven af takes på popmusik, er det personlige ved dette take musikkens mangfoldighed, skæve indfald og spraglede sammensætninger, hvor Hertz’ kærlighed til musicals også stemmer i koret af udtryk.
Koncerten er en del af Folkemødet i Ribe.
Koncerten er gratis, og pladser kan reserveres her: https://event.it/folkemodeiribe/event/h14id4