Fællessang og fællesspisning på Termansens

Nyt koncept på Termansens: 

Efter den store succes med efterårets fællessang tar vi staffetten op og inviterer til: 

Fællessang og fællesspisning på Termansens den 29/4, 20/5 og 17/6- 2025 kl. 18.00

En gang i måneden slår vi dørene op til fællessang og fællesspisning. Kom alene eller med ledsager, med eller uden sangevner, og lyst til hyggeligt samvær omkring maden som laves af vore søde frivillige. 

Der anrettes en vegetarret og en kødret så alle kan være med!

Maden serveres kl 18 og fællessangen starter kl 19 til ca 21.

Fællesangen er under ledelse af pianist og spillestedsejer Martin Schack som forbereder et program, med plads til ønsker fra publikum. På udvalgte datoer vil der være gæstebesøg af medværter på scenen. 

Den 29/4 er temaet: “Jazzpådansk”! Vi synger udvalgte sange fra højskolesangbogen i jazzficerede udgaver som på Martin Schacks 5 udgivelser i samme navn(der blir også plads til improvisation!)