Draeyer – Folkemødet i Ribe

DRAEYER er ikke bare et rock-band, men et band med en hunger efter at eksperimentere, fusionere og sammensmelte. Bandets unikke blanding af post-rock, indie-folk, dream-pop, metal og brazil skaber det perfekte musikalske univers til en fortælling om det kaotiske ungdomsliv i det 21. århundrede. DRAEYER’s egne musikalske helte er bl.a. Radiohead, Sigur Rós, Mew og Godspeed You! Black Emperor.
Med bandets selvtitlede debut-album udgivet i januar, skaber DRAEYER musik for både unge og voksne der føler sig udenfor, overset og fortabt i et samfund og fællesskab, hvor de er faldet mellem sprækkerne, og hvor man gennem 24/7 nyhedsdækning og doomscrolling er sat i en konstant tilstand af angst og fortvivlelse.
Med temaer som ensomhed, social ulighed, klima, krig og dysfunktionelle forhold fanger DRAEYER et øjebliksbillede af en verden i brand, både i det indre liv og den ydre omverden. Gennem den følelsesladede men håbefulde musik og lyrik rækkes en hånd ud til dem, der føler sig alene, frustrerede og magtesløse, og lader dem vide, at de ikke er alene.
Koncerten er en del af Folkemødet i Ribe.
Koncerten er gratis, og pladser kan reserveres her:
https://event.it/folkemodeiribe/dpy42d