Bévort 3

”Hendes horn gør hende til dansk jazzmusiks guldfugl” – således skrev Kim Skotte om saxofonist Pernille Bévort i en femstjernet anmeldelse i Politiken ifm. udgivelsen af trioalbummet ’Northbund’ i 2024. En anmeldelse som også udnævnte Pernille til at være en efterhånden ret stor kanon på den danske jazzscene. Nu kan man for første gang høre hende med sin prisvindende trio på Termansens i Ribe.

Bandleder Pernille Bévort er, udover at være en farverig, original komponist og orkesterleder, en fremragende saxofonist, der er meget efterspurgt i såvel større som mindre orkestersammenhænge. Bl.a. har man kunnet nyde hendes saxofonspil i Monday Night Big Band (både det danske og det svenske), Bohuslän Big band (med fx Maria Schneider), Odense Jazz Orchestra, sekstetten Sisters of Jazz og det farverige store Maluba Orchestra (med bl.a. Marilyn Mazur, Fredrik Lundin) m.fl. Pernille Bévort blev desuden den 4. sept. 2024 hædret med en af årets hæderspriser fra komponistforeningen Autor – for sit aktive skabende virke indenfor jazzen.

 

Bévort 3 – Line-up:

Pernille Bévort: tenorsax/bandleder/komponist

Morten Ankarfeldt: bas

Espen Laub von Lillienskjold: trommer