Frands Rifbjerg Kvartet

Kasper Tranberg er Danmarks førende trompetist og har samarbejdet med mange af de største inden for jazz. Kasper Tranberg modtog årets Ben Webster Pris 2019. Anders Christensen er en meget alsidig musiker der også dækker toppen af rocken hos bl.a. Sort Sol. Anders Christensen har modtaget Ben Webster prisen 2021. Søren Kjærgaard er en ener på den danske og internationale musikscene og kompromisløs i sin åbne tilgang til musikken både som pianist og komponist. Frands Rifbjerg har siden de tidlige 90’ere spillet og indspillet med et hav af danske musikere, fra Jesper Thilo til Carsten Dahl til Aske Jacoby til Hugo Rasmussen og internationalt med stjerner som Thad Jones, Clark Terry, Phil Woods og Carla Bley. Frands Rifbjerg har modtaget Bent Jædig prisen i 2009 og Ben Webster Prisen i 2020. 

I foråret 2020 udgav orkesteret albummet Four Leave Clover. Albummet har modtaget fine anmeldelser og blev af magasinet Jazz Special kåret som et af årets ti bedste udgivelser. Der spilles med en åben og dog stram tilgang til stoffet med mange nuancer og sublim dynamik. Alle stilarter kan være præsenteret men den underste strøm i musikken vil nok være at betegne som: The Blues. 

Lineup

Kasper Tranberg : Trompet

Anders Christensen : Bas

Søren Kjærgaard : Piano

Frands Rifbjerg : Trommer