2/3 kl. 19.30 stand up: David Minerba og Anders Morgenstierne i Jylland

David Minerba & Anders Morgenstierne – Tager Til Jylland

Igennem de sidste par år har David Minerba og Anders Morgenstierne etableret sig som to af Danmarks mest originale stand-up komikere, men når man tl hverdag bor i København kommer man ikke altid ligeså meget rundt i Jylland som man gerne vil.

Det skal der laves om på nu! Derfor pakker de tasken og drager afsted på en vaskeægte Jyllands-odyssé, og de glæder sig helt vildt til at lave et intimt og ikke mindst skideskægt dobbelt show sammen.

David Minerba debuterede som komiker i 2019, og siden da har han ikke set sig tilbage. Samme år vandt han “De Nyeste Nye”, og siden da har han og har både kunnet ses i En Stor Aften Med Simon Talbot og til Zulu Comedy Galla 2022 samt været manden bag en af Danmarks mest populære TikTok-profiler.

Udover at have optrådt på de fleste stand-up scener rundt om i Danmark har Anders Morgenstierne boet og optrådt i både Toronto, Reykavik og Berlin. Det går ikke stærkt når Anders optræder – til gengæld er han en af Danmarks mest nærværende og skævt tænkende komikere. Og så har han sammen med Victor Lander den populære podcast Drømmeklubben.

Det bliver deres bedste jokes fortalt i afslappede rammer og en aften man ikke vil gå glip af, hvis man kan lide at grine.

 

MANGLER DU EN GAVE?
Her er den perfekte jule eller fødselsdagsgave – også til hende/ ham der ‘har alt’! Giv en koncertoplevelse i Termansens, Ribes lille store spillested. Et gavekort til én eller flere af de mange spændende koncerter og arrangementer i 2023 vil blive værdsat og husket i lang tid. Du bestemmer selv beløbet, som kan bruges både til entré og til køb i baren – og bruger du ikke hele beløbet, kan resten overføres til senere brug.

Kan også bestilles ved henvendelse til Martin Schack, Schackster@mac.com

Gavekort kan også købes i cafeen

Køb billet