18/3 kl. 19.30 Uffe Steen trio

Uffe Steen trio.

Gruppens medrivende sammenspil bygger på varierede og iørefaldende melodier.
Der bliver spillet original musik i grænselandet af blues og jazz og ikke 2 koncerter er ens.

Uffe Steen har i sin lange karriere, spillet med et stort antal anerkendte jazz og bluesnavne. Han er kendt for sin unikke teknik og indfølte og medrivende spil, og har med sine 2 sidste CDer ”Play” og ”Dust In My Coffee” med Adam Nussbaum og Lennart Ginman opnået international anerkendelse.

Thomas Sejthen er den bundsolide klippe i  trioens musikalske malstrøm, og som bonus leverer han  et meget spændende og anderledes solistisk modspil til guitaren.

Jesper Bo Knudsen er klangekvilibristen, der med sine trommer får musikken til at strømme og smelte sammen. Jesper Bo Knudsen lægger sig inciterende bag solisten, og er klar lige der, hvor det hele eksploderer.

 

MANGLER DU EN GAVE?
Her er den perfekte jule eller fødselsdagsgave – også til hende/ ham der ‘har alt’! Giv en koncertoplevelse i Termansens, Ribes lille store spillested. Et gavekort til én eller flere af de mange spændende koncerter og arrangementer i 2023 vil blive værdsat og husket i lang tid. Du bestemmer selv beløbet, som kan bruges både til entré og til køb i baren – og bruger du ikke hele beløbet, kan resten overføres til senere brug.

Kan også bestilles ved henvendelse til Martin Schack, Schackster@mac.com

Gavekort kan også købes i cafeen

Køb billet