11/3- 2022 Camilla Dayyani Trio

Camilla Dayyani Trio består ud over sangerinden af Uffe Steen på guitar og Thomas Sejthen på bas. Trioens kendetegn er nærvær, lydhørhed og kærlighed til de gamle melodier. Koncerten vil være et udpluk af jazzens mange smukke standards; swing, bossanova og ballader. Af og til sniger der sig også nogle af originale kompositioner ind fra de tre musikeres hånd.

Camilla Dayyani er en alsidig sangerinde med et stærkt nærvær og ubesværet stemme. Med youtube succesen Sangskattekisen er hendes stemme blevet velkendt rundt i de danske børnefamilier. Herudover kan hun opleves i Camilla Dayyani Group, hvor hun fletter sine danske og iranske rødder sammen i musikken i selskab med navne som Fredrik Lundin og Artur Tuznik.

Uffe Steen er en mester på guitaren og har er yderst aktiv i mange orkestre indenfor blues og jazz. Han har spillet i ind- og udland med sit originale spil, som vækker nysgerrigheden hos det kræsne publikum.

Thomas Sejthen er en vellidt bassist, som spiller i et hav af sammenhænge som sideman i bl.a. Uffe Steen Trio, Indra, Gorms Secret Safari. Herudover har han for nyligt udgivet sit første album som kapelmester med en trio som spiller Sejthens egen musik.

Køb billet